» » » Historien om mysli

Historien om mysli

Posted i Mysli | 0

Fra en østrigsk læges bord, til de sundhedsbevidste hipper til alle og enhver. Myslien har været vidt omkring i sin mere end 100 års historie

Mysli opfinder
Maximilian Bircher-Benner

Ja myslien er i sandhed havnet på de danske morgenborde, men den har været en lang vej inden den for manges vedkommende er blevet en del af en god og sund start på dagen.

Det hele startede i Schweiz i starten af 1900 tallet den den schweiziske læge og ernæringsekspert Maximilian Bircher-Benner var på udkig efter en sund spise til patienterne på hans klinik. Inspireret af en ret Bircher og hans kone havde fået serveret under en vandretur i de schweiziske alper, udviklede han den mysli der anses som den første i verdenen. Denne ”pioner-mysli” kendes i dag som Bircher-Benner mysli, men blev dengang døbt apfeldiätspeise (æblediætspise). Den blev lavet ved at sætte havregryn i blød natten over og serveret morgenen efter med æbler, nødder, citronsaft og fløde med lidt honning på toppen. Kombineret med motion og masser af frisk luft, havde Bircher-Benner nu den helt rette medicin til patienterne på hans klinik.

Masseproduktionen af mysli startede i 1959 af Somalon AG (nu bio-familia AG). Bio-familia brugte Bircher’s opskrift til at starte en virksomhed der i dag fremstiller en lang række sunde morgenmadsprodukter – den originale Bircher-Benner mysli er stadig i deres sortiment i en on-the-go udgave. I takt med at mysli blev masseproduceret, blev det også mere tilgængeligt op igennem 60’erne. Specielt hippie-revolutionen tog godt imod myslien, og i mange år, var mysli forbeholdt de mere progressive og nytænkende befolkningslag hvor tanker som bæredygtighed, helsekost og vegetarisme havde gjort indtog. Sidenhen er mysli blevet en mere almindelig bestanddel af manges morgenmad.

Omtrent samtidig med at Birher-Bener udviklede myslien i Europa, var lægen James Caleb Jackson på den anden side af Atlanten i New York ved at udvikle en bagt version - hvad vi i dag kender som granola. Mere om den og dennes kontroverse i næste indlæg om granolaen.

Skriv et svar